Om Slagelse Bibliotek - og arkitekt Claus Bjarrum

Sexet fyrtårnsbibliotek i Slagelse / Hellen Niegaard
i: Danmarks Biblioteker, nr. 6, 2007: s 22-24
"Et flerårigt projektforløb og en fysisk ombygning har forvandlet
Slagelse Bibliotek i Stenstuegade til et åbent og fremtidsdimensioneret
biblioteksrum med mødefaciliteter i topklasse".

>>>

Michel Steen-Hansen, bibliotekschef i Slagelse:

Da Slagelse-Englen flyttede ind Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

>>>

Claus Bjarrum, arkitekt:

claus bjarrum arkitekter

Arkitekt Claus Bjarrum om tilgængelighed på Hillerød Bibliotek

/Wanda

Billeder fra et tredobbelt biblioteksbesøg i Nordjylland

Fredag d. 10. oktober besøgte Visionsgruppen og Arbejdsgruppen tre biblioteker i Nordjylland.
Besøgene var meget inspirerende, og der blev taget mange fotos - især af det nye Hjørring Bibliotek, der mere end levede op til de mange fine anmeldelser.

At besøge Hjørring Bibliotek er som at komme i bibliotekshimmelen - intet mindre.

Det er i særklasse vellykket

- og det er rumkunstnerfirmaet Bosch & Fjord der gør forskellen!

Se flere fotos fra Hjørring Bibliotek

Se flere fotos fra Nørresundby Bibliotek

Se flere fotos fra Aalborg Bibliotek

/Wanda

Besøg på Asnæs Bibliotek 18.9.08

Spændende formidling via skærme - alt procuceret af bibliotekets eget personale

Asnæs Bibliotek er en afdeling af Odsherred Bibliotek

Deltagere fra Odsherred Bibliotek:
Biblioteksleder John Larsen
Informationsformidler Jørgen Høj Nielsen
Udviklingsbibliotekar Helle Schønemann

Samlet budget 14 mill.
6 afdelinger

Asnæs Biblioteket blev indviet i marts 2008 og fungerer både som bibliotek og kulturhus. Husets ene afdeling huser en foyer og en sal, hvortil der er åbent uden for bibliotekets åbningstid.

Ved indgangen til biblioteket er placeret en skærm, der formidler lokale nyheder, om bibliotekets materialer og arrangementer mm. Skærmen er 3-delt og præsenterer bibliotekets materialer, arrangementer mm. Højre side af skærmen er forbeholdt diverse kulturnyheder og andet aktuelt stof. Nederst løber et bånd med diverse spots.

I biblioteket findes skærme, der formidler forskellige materialer. Et populært indslag er bibliotekarernes anbefalinger. De består af et foto af bibliotekarer og en anbefaling, f.eks. en bogtitel med en ganske kort note.

En tredje formidlingsform er miniskærme, ca.25 gange 18 cm, som placeres på en boghylde. Hvis skærmen står blandt skønlitterære bøger præsenteres løbende titler på skærmen med skønlitterære anbefalinger. Skærmen er trådløs, men kan oplades via en almindelig stikkontakt. Billedserien består af jpeg-filer.

Biblioteket eksperimenterer også med søgesystemer. En trykfølsom skærm formidler oplysninger om bøgernes opstilling i dk5 systemet. Via en emneoversigt trykker brugeren sig frem til sit specifikke emne og får en henvisning til det præcise dk5 tal. Det er hensigten, at systemet skal udvikles til at liste konkrete titler.

Der eksperimenteres også med en trykfølsom skærm, der viser i hvilke området bestemte materialetyper befinder sig.

Organisation:

Trods begrænset personale er det mit indtryk, at der arbejdes meget målrettet med it-baserede services.

Alle ansatte kan levere stof til skærmene, alle bibliotekarer gør det og alle kan håndtere teknikken til et vist niveau.

Produktion af nyheder til foregår via en opdeling i 3 teams: faglitteratur, skønlitteratur og øvrige materialer (spil, film, musik).

Det er tydeligt, at informationsformidler Jørgen Høj Nielsen og udviklingsbibliotekar Helle Schønemann har stort engagement i dette område.
Pga. økonomiske begrænsninger udvikles meget software af biblioteket selv. Der er ikke økonomi til at indgå aftaler med de store aktører som f.eks. DBC.


Perspektivering:

Nye teknologiske tiltag kan næppe kopieres til vores byggeproces, da en tidshorisont på næsten to år vil gøre det vanskeligt på forhånd at lægge sig fast på bestemt teknologisk formidling.

Den væsentligste erfaring ved besøget vedrører organisation og ledelse. For at opnå store resultater skal der satses mange personaleressourcer på udvikling af it. Selvfølgelig skal der være et talent til stede blandt personalet, men min vurdering er, at det afgørende er, at der er opbakning til en klar satsning fra ledelse og personale.

9.10.08/JeV

Bibliotekets it-landskab - et par nedslag og en huskeliste

Forholdet mellem det virtuelle og det fysiske bibliotek:
Hvordan skal IT-udviklingen afspejle sig i den nye bygning?
Temagruppe 1.: IT-udvikling / Deltagere: WLM, JeV
---
Modeludviklingsprojekt for fremtidens biblioteker i København
"MISSING LINKS – om lokalbiblioteket som ide : et kunstprojekt i samarbejde med Bente Buchhave, Oncotype ApS, Marie Cathrine Trabut Jørgensen, BASCON A/S og Christian Hjorth Wöhliche"
- mhp virkeliggørelse i første omgang på bibliotekerne i Brønshøj, Christianshavn og Vesterbro

Link mellem det fysiske og det virtuelle bibliotek - hvordan får man de virtuelle og fysiske samlinger til at spille sammen? Mortens Schjødt fra Oncotype (digitalt design):

It-landskab og funktion
Tre grundprincipper – eller forståelsesrammer – for den digitale model:
- Lokal vs global
- Standardisering vs diversitet
- Centralisering vs decentralisering

Konkrete forslag

Temaborde i fagzoner

Formidler alle medier indenfor fx musik, samfund, litteratur osv.
Både bibliotekarens formidlingsværktøj og brugererens mulighed for at bidrage

Touch screen bord
Et vandret smartboard!

Short cut interface
Faglige identiteter i form af browser, der styrer menuen og guider til det virtuelle bibliotek samtidig med at brugeren har almindelig adgang til nettet

Farvekode
til hver fagidentitet

It-landskabet
Stationære pc’er til faglige identiteter, fx musik, samfund, litteratur osv
Bærbare pc’er til bibliotekarerne og brugernes bookbare pc’er
---

Møde med DBC den 2. september 2008
Bente Schade Poulsen og Mai-Brit Nielsen, udviklingskonsulent
Vi talte om:

Brugerundersøgelse
Det er vigtigt at kende sine brugere!
Husk ikke-brugere
DBC har program (Tento)

Indretning
Bland genrerne/materialerne: bøger, film, spil.

Materialekontoen
Konsekvenser af den ny biblioteksstruktur: Tre store biblioteker – og materialekontoen! Flydende bogbestand?
Abonnementsomkostninger ifm nettjenester (á la Netmusik, Filmstriben, Onlinespil, Sirpa, mobiltelefontjenester) kommer til at fylde mere.

Er personalet klar til omstillinger?
Forberedelse - processer - planer

OLS – Open Library Strategy
Serviceorienteret arkitektur (SOA) og Open Source.
"Båndbredde vil i løbet af ganske få år ikke længere spille nogen rolle.
I It-arkitekturmæssig forstand betyder det, at brugeren kan nøjes med en browser (eller dennes afløser) som ”arbejdsplads”, mens al funktionalitet – selv den funktionalitet, som bruges mest intensivt og kræver høj driftseffektivitet og ultrakorte svartider – kan administreres, driftsafvikles og vedligeholdes i fælles konsoliderede driftsmiljøer.
Det giver brugeren mulighed for at have en it-løsning, som er sammensat af services fra flere forskellige serviceudbydere uden at skulle bekymre sig om nye versioner og uden it-løsningen opleves som et usammenhængende system."
- eller mao: På længere sigt kan vi frigøre os fra kommunens net, og dertil knyttede begrænsende sikkerhedskrav!

"Der er muligt – og i høj grad også interessant for brugerne – at supplere de traditionelle bibliografiske data med fx anmeldelser, ratings, vurderinger, forsider, omslagstekst, indholdsfortegnelse, brugerskabte data og relationer til andre titler."

"Et andet væsentligt perspektiv er at kunne præsentere bibliotekets ressourcer i andre sammenhænge, fx via kommunens eller uddannelsesinstitutionens hjemmeside eller læringsplatform samt på mobile grænseflade og i generelle søgesystemer."

Sirpa
"Sirpa er en onlinetjeneste, der markedsfører og formidler bibliotekets nyheder og tilbud. Adgang til Sirpa forudsætter abonnement.
Nyhedssløjfen opdateres af DBCs redaktion hver uge og udarbejdes i samarbejde med litteratursiden.dk, musikbibliotek.dk, dk4, Mediefabrikken, Lytteposten, borger.dk og videnskab.dk.
Sirpa bygger på en Open Source strategi og er derfor udviklet med åbne brugergrænseflader. Brugeren kan importere og eksportere data og integrere Sirpas nyhedssløjfer i andre systemer alt efter behag.
Sirpas nyhedssløjfe præsenterer kulturnyheder, information, inspiration og events; Appetitvækkere i tekst og billeder, der sammen med lydklip og klip fra spil, film og tv, inspirerer og opfordrer brugerne til at benytte biblioteket endnu mere og dykke dybere i bibliotekets tilbud af oplevelser og materialer. På hylderne og på nettet."
---

Løst og fast
> Formidling via elektronisk gulv á la Århus?
> Indretning á la 'Manga Lounge' Herlev Bibliotek?
> Onlinespil i biblioteket á la 'Spilzonen' på Frederiksberg Bibliotek?
> Kunden/brugeren som forandringsagent?
"Brugerne spiller i dag en aktiv rolle som informationssøgere, -formidlere og -arkitekter. De blander sig, er uforudsigelige og stiller krav. Det giver biblioteker og andre informationsservicevirksomheder mange nye udfordringer bl.a. når indhold og oplevelser skal målrettes og formidles. Indsigt i brugernes adfærdsmønstre er imidlertid afgørende for at kvalificere udvikling og formidling af informationsprodukter og serviceydelser."
> Materialet som et socialt objekt - á la RUb < , og snart også på Bibliotek.dk?
> Fremtidens distributionsformer (endnu mere via mobile enheder) og digital formidling á la Sirpa?
> e-ressourcer
> Den innovative organisation: Mange biblioteker har udviklingsafdelinger – er det rationelt?

Biblioteks-it:
- eller starten på en huskeliste mhp prioritering og kravsspecifikation
§ Storskærme
§ Infostandere
§ Netcafe
§ Spillekonsoller
§ Onlinespil
§ Studiepladser
§ Undervisningsfaciliteter
§ Små flytbare betjeningsøer og bærbare pc'er
§ Trådløst net

Husk publikums pc’ere: Hvis vi skal være et 'superbibliotek' stiller det krav til kvaliteten og funktionaliteten!
/wlm

Personaleforhold - stikordsbemærkninger

Der må tages højde for en række forhold - bringes klarhed over vores ønsker:

Vil vi have små og større kontorlokaler og arbejdsrum
("skrivebord" til den enkelte )?
Møderum til internt brug og samtidigt med mulighed for arrangementer ?
Frokoststue og køkken. Toiletter ( køn - adskilte ). Garderobe. Bad.
Lokaler til externe samarbejdspartnere?
Plads og faciliteter til pakkeopgaver

Arbejdspladser i publikumslokalerne
(Evnt.) bogopsætteres pladsforhold

Ydre faciliteter:
Parkering ( bil og cykel )

Der kan sikkert peges på endnu mere.

Leon Rye

Møde i Visionsgruppen den 30.6.08

Deltagere: GB, RHJ, MaH, WLM, LR og JeV (referent)

Mødet koncentrerede sig om, hvordan Visionsgruppen skal fortsætte arbejdet.
Visionsgruppens oplæg skal danne grundlag for de fortsatte overvejelser om, hvordan vi skal indrette biblioteket på Taastrup Hovedgade. Desuden skal gruppen bl.a. overveje, hvordan formidling skal foregå i lyset af udvikling indenfor e-ressourcer og fysiske materialer. Også det organisatoriske aspekt skal behandles.

Gruppen besluttede arbejde med tre temaer:

1. IT-udvikling
Deltagere: WLM, JeV

2. Indretning og formidling
Deltagere: GB, RHJ

3. Organisation
Deltagere: MaH, JeV, LR

Det er tanken, at temaerne behandles på de kommende møder. De enkelte deltagere er ansvarlige for, at der foreligger et diskussionoplæg i en eller anden form. Hvordan deltagerne vil arbejde med det valgte tema afgør de selv. Man kan forestille sig interviews med nøglepersoner fra andre biblioteker eller inden for vores egen organisation. Forskellige blogs og hjemmesider kan give inspiration ligesom rapporter og andet skriftligt materiale. Biblioteksbesøg er en oplagt mulighed. Da arbejdsgruppen vedrørende byggeriet også skal på studiebesøg, vil det være naturligt, at Visionsgruppen også bliver deltager her. De nye biblioteksbyggerier og indretninger i Skælskør, Hjørring og Ålborg blev nævnt som udflugtsmål.

Vær i øvrigt opmærksom på den nye publikation:
02.11 Biblioteksrummet : inspiration til bygning og indretning / redigeret af Hellen Niegaard, Jens Lauridsen og Knud Schulz. - 1. udgave, 1. oplag. - Kbh. : Danmarks Biblioteksforening, 2008. - 156 sider

Visionsoplægget er blevet kommenteret af kulturkonsulent Arne Johannsen, som er medlem af arbejdsgruppen vedrørende byggeriet. Det vil være en god ide, at afholde et møde med Arne, hvor vi kan få drøftet forskellige syn på det nye bibliotek. Det er meget positivt, at oplægget har fået denne uddybende kommentar.

Det vil være en god ide, at bruge denne blog til at give inspiration til Visionsgruppens deltagerne.
Skriv gerne om om, hvordan de enkelte temaer gribes an og brug kolleger i hele organisationen, hvis I ønsker kommentarer eller ideer.

Da den nyeste melding er, at udbuddet vedrørende rådgiver til byggeriet skal gå om og nu som EU-udbud, vil valg af rådgiver først træffes omkring 1. september. Det betyder at Visionsgruppen formodentlig har hele august måned til at starte arbejdet med temaerne.

hvordan innovation

Jeg synes det er rigtig fint, at vi nu fokuserer på emnet innovation.
Som jeg ser det, må den vigtigste mission være at fremme og opmuntre til innovation i hele organisationen, og bl.a.sørge for at nye tiltag ikke bremses af bureaukrati.

”hvis der er bedre metoder til at løse kendte opgaver, må de gamle metoder opgives”

Jeg mener det er en god ide med en innovationsgruppe, der bl.a. sørger for at nye ideer ikke dør,

Jeg er også enig med Britt i at hos os kan små ting være innovation.

Det leder mig så til følgende problemstilling: alt nyt skal vel ikke via Innovationsgruppen.

Hvis det stort set kan afholdes indenfor de ressourcer en afdeling har, må det være en afdelingsleder arbejde at vurdere, hvorvidt det skal via TEAM via Innovationsgruppen eller kan effektueres umiddelbart.

”Overplanlægning dræber. Sørg for at rykke i stedet for at vente på perfektion”
For vost var det f.eks. vigtigt, at vi kunne gennemføre kampagnen med kassation og flytning af faglitteraturen.
Kampagner kan være en rigtig god arbejdsform, det giver mere overskud at samle kræfterne i en kortvarig periode, da vi nok alle har masser af opgaver der kalder. Det gir et løft at se forandringen meget hurtigt.

” at kombinere eksisterende viden, eller placere nye ting i nye omgivelser, kan bryde nye baner”
Her er ”Den flyvende kuffert” et rigtig godt eksempel på nytænkning af BK-ordningen.
Hvis ordningen skal udbygges, er det måske her, at gruppen kan bistå med hvad det vil kræve af ressourcer.

Som skrevet synes jeg det er en god ide med en innovationsgruppe, men vigtig at det ikke kun er her der tænkes innovativt, at man ikke bare afleverer gode ideer – og så glemmer alt om innovation i andre arbejdssammenhænge

Gruppens arbejde
Skal fremme bibliotekets måde at arbejde med - og tænke på innovation
Bistå en gruppe/afdeling der er i gang med nye tiltag
Dialog med idemagere
Idebank – nye tiltag, der evt senere kan tages i brug
Arbejde med ”vildere ideer”

Intranet:God til at synliggøre nye tiltag
Idebanken kan ligge åbent her


NB
Jeg har lagt 2 nye links på.

Mine citater er fra 3 af links’ene
1: Bibliotek 2.0
2: 32 tips
3: Inno-mig-her

Lone H.

Idé-bank

På mødet den 1.6.07 drøftede vi, hvordan vi kunne forbedre de områder i innovationsprofilen, hvor vi skiller os ud.
Undersøgelsen viser, at vi med fordel kunne kigge på følgende fem punkter:

1. Analyse
2. Planlægning og risikoplanlægning
3. Markedsforberedelse
4. projektledelse under innovationsprocessen
5. Tilgang og metoder til brugerinvolvering

Disse kan bruges helt eller delvis i forbindelse med såvel eksterne som interne projekter, det være sig store eller små.
Det blev drøftet, at der kan oprettes en idé-bank, hvor alle kan komme med idéer uden absolut selv at skulle være hovedpersonen i projektet/ideén. Det forudsætter selvfølgelig, at der er en gruppe, der er ansvarlig for idé-banken og dens arbejde. Vi anser det for meget vigtigt, at der gives tilbagemelding til ideéns ophavsmand.
Det er team-gruppen, der afgør om en idé/et projekt skal sættes i søen. Det er her vigtigt at gøre sig klart, om der er ressourcer til at gennemføre idéen eller projektet.

Janne og Birte

Hvad er innovation for os?

Innovation - ja først skal man tygge lidt på ordet og prøve at finde ud af hvad det indebærer for os. Det var jo svært nok at få hold på under innovationscup'en! Jens formulerer det det enkelt og forståligt.

Innovationsprocessen kan være selv små fornyelser hos os, selv om det i "gode råd for innovation" står Tænk stort! Jeg synes det er svært i den uafklarede situation vi står i p.t.

Under vores møde 1.6 var vi inde på emner som PR. I mit arbejdsområde indgår ForbrugerInfopunktet som ikke lige frem har været nogen stormende success. Publikum vil hellere gå direkte til Forbrugerstyrelsen. Hvad kan vi gøre for at blive bedre kendt ude hos forbrugerne?

Snakken på mødet gik også på brugerinvolvering f.eks. gode ideer fra lånerne til vores web.

Da Randers Bibliotek havde fået sådan en fin placering i cup'en, nr.4 , "dumpede" jeg ned i deres hjemmeside for at kigge mig lidt omkring. Her kan man "chatte med chefen", Leon, en time hver uge eller lægge et spørgsmål til senere besvarelse.

Vi var også inde på hvor man nå går hen med alle sine nye ideer. Jens og Nina nævner en innovationsgruppe/projektgruppe bestående af iderige og nysgerrige kolleger som kan gå videre med tankerne og se om det kan føres ud i det virkelige liv.

Britt

Ideer kan afprøves i innovationsgruppen

Det er blevet min opgave at starte denne blog om innovation i Høje-Taastrup Kommunes Biblioteker. Jeg sender en tak til Wanda, der har lavet de indledende tekniske øvelser og designet siden.
Det er klart, at vores deltagelse i Innovation Cup har givet anledning til overvejelser om, hvordan vi kan blive bedre til de processer, der indgår i innovation. Jeg har et sted set innovation beskrevet som processen fra ide til marked, og denne enkle beskrivelse dækker udmærket de områder vi berørte på mødet den 1.6. med den tilføjelse, at innovation også kan vedrøre interne processer, der forhåbentlig i sidste ende også kommer markedet og altså publikum til gavn.
På mødet den 1.6. blev det nævnt, at der faktisk formuleres en række ideer i vores organisation, men de bliver fulgt op eller måske ligefrem "tiet" ihjel. Det vil være interessant at vide, hvor opstår disse ideer, er det på møder eller mellem kolleger i et bestemt fagligt fællesskab. Viden om ideskabelse kan give anledning til at sætte fokus på processer, der allerede virker. Det er min opfattelse, at vi savner fora, hvor innovation er i centrum, hvor det er legalt at lege med vilde ideer og hvor der ikke nødvendigvis skal træffes beslutninger her og nu, om hvorvidt vi har at gøre med et bæredygtigt projekt. Jeg luftede på mødet ideen at oprette en innovationsgruppe, eller hvad vi nu skal benævne den, der på en anerkendende måde, nysgerrigt går i dialog med idemagerne og forsøger fra forskellige vinkler at få belyst og videreudviklet et projektforslag.
Jens